“Tove!Tove!Tove!”, Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed på Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, repremiere

ToveToveTove

Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed kender deres Tove Ditlevsen og elsker hendes tekster: Det er den følelse, der står stærkest efter at have overværet deres rablende og diabolske teaterkoncert om digteren, der endte med at tage sit eget liv i 1976, efterladende sig et forfatterskab med lige dele stærkt personlige romaner og formstærke digte.

Tekstuddrag eller vers gentages, nærmest messes igen og igen, i løbet af forestillingen, der ikke altid tager sit publikum i hånden, hvad angår pædagogisk gennemgang af titler eller personligt liv. Tekstfragmenter råbes, hviskes eller synges med en fanden i voldskhed og hæmningsløshed, der både mimer Tove Ditlevsens person og liv, og deres egen begejstring for hende. Alle kvinder på scenen spiller Tove og er ikke bange for at bruge sig selv fuldstændig. Mange grotekste scener opstår, som f.eks. når de står og synger en af Ditlevsens rå digte med trusserne neden om benene.

Forestillingens sange fungerer som ro og tilflugt i det kaos forestillingen og Ditlevsens liv i perioder er. Og fortolkningerne af digtene farves og klinger så flot i lyset af de prosatekster, der går forud. Jeanett Albecks melodier til digtene er sine steder overrumplende gode og hun performer selv vidunderligt som en af Toverne på scenen.

Iscenesætter Elisa Kragerup og holdet får skabt en kunstnerisk særdeles vellykket tolkning af Ditlevsens tekster og et skønt gesamtkunstværk i sig selv. Hvad denne anmelder dog mangler er en hvis stramning af udtrykket: Forestillingen kunne godt undvære pausen, præges også lidt af teaterkoncertmanerer,  som lidt for mange balloner og konfetti, og af at ikke alle tekster rammes lige rent følelsesmæssigt og i udtalen, så publikum ikke altid fanges af dem.

Men hvor er der dog knald på den forestilling.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 5 teatersæder.

“Tove!Tove!Tove!”, Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed på Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, repremiere.
Iscenesættelse: Elisa Kragerup
Scenografi og kostumer: Ida Marie Ellekilde
Koreograf: Signe Fabricius
Komponist: Jeanett Albeck

Spilleperiode: 18. august 2016 – 10. september 2016.
Billetter: 150-295.kr

“Romeo og Julie” på Det Kgl. Teater, Skuespilhuset, Store Scene 2015

Rome og Julie Kgl. Teater

Genopsætningen af Romeo og Julie er en endnu bedre forestilling, end den jeg begejstret anmeldte sidste år. Nogle få udskiftninger i birollerne og holdets erfaring med Shakespeares mange poetiske ordguirlander har gjort tragedien mere helstøbt og om muligt endnu mere følelsesmæssigt medrivende.

Sjældent har denne anmelder siddet i plysset med følelsernes grundvand i den grad sivende ned af kinderne. Stykkets emotionelle balance har rykket sig fra første omgang, især fordi udskiftningen af Tammi Øst med  Jannie Faurschous gør ammens rolle mere kærlig og morforelsket i Julie. Kærligheden var i første udgave af forestillingen en umulig handling i en ond verden, nu er kærligheden livets mulighed og den første unge kærlighed umulig at stå i mod, den går dog under trods alle gode hensigter om at bære den igennem.

Det er en gave at have set begge forestillinger, de viser begge hvor teatrets kraft dog er stor og hvor lidt der skal til for at flytte et udtryk. Kom af sted før det er for det er for sent, det gælder både i kærlighedslivet og med at få bestilt billetter.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering  6 teatersæder

“Romeo og Julie” på Det Kgl. Teater, Skuespilhuset, Store Scene 2015

Iscenesættelse: Elisa Kragerup.
Scenografi og kostumer: Steffen Aarfing.
Koreografi: Signe Fabricius.
Lysdesign: Jonas Bøgh.
Lyddesign: Jonas Vest.
Spilleperiode: til 22. november 2015.
Varighed: 2 timer og 45 minutter
Billetter 475kr – 95kr. (Prøv Coop for at se om du kan få rabat).

“Romeo og Julie” i Skuespilhuset, Store Scene.

»Mit publikum behøver ikke med deres hjerne kunne forstå alt det, de ser, men de skal ikke være et sekund i tvivl om, at de kan mærke det,« forklarer Elisa Kragerup i et interview. Og hvis man som publikum lader maven råde, så venter der en teateroplevelse af de sjældne. Hendes følelsesbevægende, melankolske og smukke teaterudgave af “Romeo og Julie” er en radikal svømmetur i Shakespeares mange stærke ord om blodhævn familiefejde og forelskelsens blindhed. Verden er tragisk, og selvom vi griner meget undervejs, er grundtonen en syndflod af vold og undergang, hvori kærligheden ved uheld og tilfældighed også kæntrer.

Alle virkemidler tages i brug for at svinge os igennem scenernes forskellige følelsestemperatur. Steffen Aarfings enorme gummicellebagvæg rammer verden ind som en sindssygeanstalt, men fungerer også som balkon, stjernehimmel og tronstol for fyrsten, der som Gud overværer verden gå under for de to unge. Olafur Arnalds sukkende melankolske musik for strygere og klaver farver meget af forestillingen. Musikken er transponeret over i rekvisitterne, der består af et flygel, et opretstående klaver og en metronom. Alle tre ting bliver brugt til at lave effektlyd til slagsmål og kærlighedsscener. Signe Fabrius’ koreografi giver mange replikker en god bevægelse af tage afsæt fra, og får de mimede slåskampe til at gå i mellemgulvet på publikum.

Først er der følelse, og så er der replik må instruktionen have lydt på, og alle skuespillere kaster sig ud på de 70.000 favne vand og håber på, at ord og følelser holder. Det gør de, i hvert fald den tirsdag jeg så forestillingen. Ordene er både opdaterede nudanske og klassisk højdansk. Det kan være, at ikke alle får replikkerne til at flyve, men de kommer med en indlevelse, så de går i maven. Alle skuespillere er på scenen det meste af forestillingen, det giver tragedien tyngde, når de døde som skygger følger de levende. Danica Curcic’s forrygende Julie er iscenesættelsens centralperspektiv, hende som insisterer på at være menneske og sig selv og ikke bare et navn eller en skæbne. Thomas Hwans Romeo har sværere ved at stå så klart som menneske, skæbnemorder som han er, men spiller kærlighedsscenerne, som de skal, så man får vand i øjnene. Resten af holdet er lige så dejlige…

Der er stadig mange billetter, men lur mig om det holder ved. Det er en klassikerforestilling for de unge, men alle os halvgamle kan sagtens være med. Flottere, mere medrivende og mere intens forestilling har jeg ikke set længe. Få købt billet, verden er ond, men kan mildnes ved i plysset at mærke, at det er der ikke noget nyt i.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 5 teatersæder

Iscenesættelse: Elisa Kragerup.
Scenografi og kostumer: Steffen Aarfing.
Koreografi: Signe Fabricius.
Lysdesign: Jonas Bøgh.
Lyddesign: Jonas Vest.
Spilleperiode: 05. nov. – 13. jan. 2015
Varighed: 2 timer og 45 minutter
Billetter 475kr – 95kr. (DSB plus, Coop Ældre sagen m.fl. giver 10 % rabat)
Romeo og Julie - Det Kongelige Teater

“Sonetter” Det Kongelige Teater – Det Røde Rum

Sonetter – frit efter Shakespeares kærlighedsdigte” er den fulde titel på Det Kongelige Teaters eksperimentalscenes meget overrumplende og tankevækkende bud på en tolkning af kærligheden og lidenskaben, for ikke at sige forelskelsen og liderligheden.

Det meste overraskende ved denne vellykkede forestilling er kropsligheden og de fine historier, som de 5 skuespillere med dødsforagt fortæller mod digtenes umiddelbare tolkning. Teksten får megen modstand. En særlig ophøjet kærlighedsonet får f.eks. så meget sex på scenen, at det driver.  Stor hengivenhed for den elskede modstilles på scenen af en for overdreven eller klæbende elskende. Digtenes flotte ord sitrer, når der sættes billeder på, der modspiller og modsiger dem. Der hoppes og kravles ind og ud af en sortrandet spejlscenografi, hvor der synges, spilles, hviskes og kæles, så det er en fryd for øjet og tanken. Det er et intenst nærværende følsomhedens teater.

Elisa Kragerup fik i sidste sæson, som var hendes første som færdiguddannet reumerten for bedste instruktør. Hun får nok også mindst én i denne. Skynd dig og køb billetter, der er heldigvis endnu dynger af dem.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 5 teatersæder

“Sonetter” Det Kongelige Teater – Det Røde Rum, Skuespilhuset Portscenen
Iscenesættelse: Elisa Kragerup.
Billetter: 195kr. (Rabatter – ser her):
Spilleperiode: 21. jan. – 03. mar. 2012.

PS: Hvis du vil forberede dig, kan man købe eller låne Line Kroghs oversættelse af sonetterne. Den er efter min beskedne opfattelse skønnere end Niels Brunses, som Det Kgl. Teater bruger. Eksempler på hans oversættelser findes her.