Danseglade balletekvilibrister i Tivoli

San Francisco Balletten gæster Tivoli i år efter mange års skiftende  Alvin Ailey og New York City Ballet gæstespil.  Stilen er dog den samme: Amerikansk abstrakt nyklassisk ballet i traditionen fra Balanchine. Vestkystballettens chef de sidste 25 år er nemlig  ex-New York City Ballet stjernen Helgi Thomasson.

Program B, der danses resten af denne uge minus fredag, indledes med “Fusion”:  4 mænd  møder 4 kvinder møder 4 indiske engledansere. Det er huskoreograf Yuri Possokhov,  der under et lydtæppe af modernistisk etnisk minimalmusik, lader kvartetter af kvinder og mænd forskyde sig frem, tilbage og diagonalt, piruetterende med pludselige indskift af de flyvende indere.  Amerikansk nyklassisk ballet kan have en tendens til kunstskøjte kunstfærdighed, men ikke her: Dansen rammer én, som en sært rørende følsom, dog intellektuel abstraktion over moderne sted- og hjemløs storbyliv. Musikken, som Kronoskvartetten har fået orkestreret, er for strygekvartet og slagtøj og lyder som Ravi Shankar, der møder Philip Glass og John Adams.

Den næste koreografi er af Helgi Thomasson selv, en Concerto Grosso for 5 herrer, som var ren danseopvisning,  5 fuldstændig synkrone modne mænd med egen personlighed ekvilibrerede i hele det klassiske trinrepertorie. De 5 syntes bare et halvt hoved højere og større end almindelige dansere, en halv gang hurtigere, alligevel mere præcise og personlige end jeg kan huske at have set moderne abstrakt ballet. En sært insisterende danseglad teknisk opvisning i, hvad toptræende fornøjede dansere kan.

Tredje indsats var Balanchines trin til Stravinskis violinconcert, formationsdans i sorte trikoer med hvide balletsko, så alt kan ses. Her fik var danserne igen naturligt individuelle, men fuldstændigt synkrone og præcise. Dansens formelle distraktioner blev gjort levende, næsten på trods af Stravinskis og Balanchines antiromantik.

Sidste indsats var  et stykke americana, “Sandpaper Ballet” af Mark Morris. En veaudeville pastiche, hvis  jokes nok i høj grad gik hen over det danske publikum.

Men alt i alt en vidunderlig balletaften, hvor tivolis symfoniorkester spillede lige så intenst, glad og præcist, som der blev danset. En stor aften, hvor man bare kan se på synkrone fødder, hvis man falder lidt ud af dansen.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 5 teatersæder

Billetter (bemærk 1. række er nummer 9 og der er billige billetter ude i siderne på gulvet.)

Teatertips uge 34

Her før teatersæsonen rigtigt går i gang, er det gæste- og friluftspillet, der præger teaterlandskabet.

Libertineren i Odd Fellow Palæets have spiller på sidste uge og er yderst seværdig vinøst bobleteater af bedste bryg. Hvis du stoler på DMI, så find en tørvejrsaften og grib en flaske rose og tag med.

Hvis du ikke har fået nok af Hamlet, den mest skamspillede klassiker i nyere dansk teaterhistorie, så spiller den nok en gang på Kronborg. Opsætningen er fra det tyske regi-teaters hjemmebane, Schaubühne i Berlin. Den har delt anmeldervandet. Rådet her fra er: Bliv væk, hvis du ikke ved, hvad tysk regi-teater er; det er teater for voksne.

Balletomaner har tømt sparegrisen og købt billetter til begge programmer i San Francisco Ballettens gæstespil i tivoli. Bloggen her vender tilbage onsdag med en anmeldelse af program b, som spiller fra tirsdag aften og ugen ud.

KIT’s cirkus gæstespil lakker mod enden, der er 5 og 6 stjerner og udsolgt til det meste. Hvis du har mod på en tur til forstæderne er det muligt at se Okidok og Race Horse Company

Teatertips uge 33

Don Juan  scorer i denne uge sine sidste damer på Grønnegårdsteatret. Der er stadig billetter til den klassiske Københavner-teaterpicnic. Find rødvinen frem, det er benhårdt bedrageri, men morsomt og livsaligt velspillet.

Som et geheimtip i denne uge, så kan du torsdag den 19.8 opleve Jens Albinus i Primo Levis “Hvis dette er et menneske” under litteraturfestivalen på Louisiana. Dagen efter gentages også Solbjørg Højfeldts monolog ’Jackie’. Begge monologer er seksstjernede teaterstunder og lodrette dementier af denne kunstforms kedsommelighed. Der kan ikke bestilles billetter, du skal blot købe entre til museet, så find marimekkotørklædet frem, og mas dig igennem køen af forstadsfruer.

KIT’s nycirkusfestival kører også for fulde gardiner. Selv cirkushadere vil overgive sig til disse virtuose artisters sammenblanding af historiefortælling, teater og traditionelt cirkusartisteri.

Ugens teaterpremierer kan ses her

uge 33 slutter søndag den 22. august.

“Don Juan” Grønnegårdsteatret i Kunstindustrimuseets Have

Molière bliver ikke skamspillet på de danske teatre og slet ikke ”Don Juan”, Det Kongelige Teater tog næsten livet af ham i 2003, som er den seneste opsætning, jeg kan huske. Stykket har ikke set mange opsætninger i Danmark, så alene derfor skal Grønnegårdsteatret have ros for at tage stykket af Holbergs store forbillede på plakaten. Og så er det teatrets varemærke at spille klassikerrepertoiret i den høje kvalitet, som Det Kongelige Teater burde levere teaterguldet i, men næsten aldrig gør det. De burde brække blod af misundelse.

Misundelsesværdig er denne opsætning, Nicolas Bro spiller Don Juan, ikke kun som den indædte og brutale forfører teksten lægger op til. Men også som et menneske, der sætter sig selv først i alle livets sammenhænge, han forfører ikke bare for den korte erotiske lysts skyld, men fordi verden vil bedrages, og fordi han kan komme af sted med det. Kvinderne vil bedåres og henføres, selvom de godt ved, han bedrager. Mændene lader sig forblænde af hans retoriske ordspil og hans status, selvom de inderst inde godt ved, det er blændværk. Morten Kirkskov gør tjener Sganarelle til en ferm overlever, også forloren, men mere ærlig, som vi alle må være for at holde os i live. Resten af holdet er lige så stålsat præcise som de to hovedpersoner, Og hele menageriet inklusive stengæst og søforlis rammes flot ind af Rikke Juellunds okkerfarvede bølgescenograf. Instruktør Thomas Bendixen føjer endnu en skalp til sine tekstro og moderne klassikeriscenesættelser. Han lader os se, at det onde sker, fordi vi ikke vil se det…

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 5 teatersæder

Forestillingen varer ca. 1 time & 40 minutter, og spiller uden pause.

DON JUAN spiller i Kunstindustrimuseets Have

25.juni – 21.august 2010, mandag – lørdag kl.19.30. (Haven er åben fra kl.17.30).

Billetter

Don Diderot

Grønnegårdsteatrets annexscene i Odd Fellow palæets have spiller igen i år  ”Libertineren”, sikkert fordi mange sidste år forgæves forsøgte at få billette til dette anmelderroste tilløbsstykke af Eric-Emmanuel Schmitt.

Lars Mikkelsen brillierer endnu engang som den tænksomme forfører Diderot i en erotisk fabel over en dag i den franske filosof liv. Han skal stå (nøgen)model til et portræt malet af en ypperlig indtagende malerinde Anna Dorothea Therbusch, samtidig med, at han i al hast skal skrive en leksikonartikel om moral. Det ender i en forførelseskomedie, hvor Don Diderot ender med at  se sig selv forført af malerinden, af sin jaloux hustru, sin intrigante giftesyge datter og sine filosofiske udkast til, hvad der er sand livsmoral.

Lars Mikkelsen svinger helt imminent godt med rollen, som den deklamerende filosof, som forfører, som bekymret far hen over alle Eric-Emmanuels Schmitts moderne drillerier over livets tvetydighed. Damerne  (ingen nævnt ingen glemt) spiller alle fremragende med stor kvindelist, mens tekster, begærets lunke moral og livets almindelige varme flyver skarpt over scenen i Thomas Bendixens kropsligt koreografiske iscenesættelse. En begavet morsom vinøst sprudlede sommerspøg, som næsten fortjener flere glas vin før forestillingen i haven, hvor man sidder godt og tæt på, også på de billigere pladser.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 5 teatersæder

LIBERTINEREN spiller i Odd Fellow Palæets Have, Bredgade 28.
24.juli – 28.august, mandag – lørdag kl.20.00. (Haven er åben fra kl.18.00).
Forestillingen varer cirka 1 time og 30 minutter.

Hjemmeside

Billetter

Ann Eleonora Jørgensen, Lars Mikkelsen og Johanne Louise Schmidt Foto: Bjarne Stæhr

Tag til Hamborg

– og se Ballet med stort B. John Neumeier , som er balletmester på Hamborg Operaen, er vel den eneste nulevende koreograf i verden, vis værk har et omfang og en kvalitet, at han kan tillade sig at lade sit balletkompagni næsten kun danse egne værker. Hamburgenserne elsker ham for det, og han er altid værd at rejse efter.   Repremieren i foråret på hans Hommage aux Ballets Russes var ingen undtagelse. Mellem to ballethistoriske værker i tilstræbt original scenografi, “The Prodigal Son” (Ballanchine) og Le Sacre du Printemps (efter Nijinski), var hans egen “Le Pavillon d’Armide” en gennemført bevægende kærlighedserklæring til dansen som kunst, en sært begejstret tabshistorie om den koreografiske kraft bag Ballets Russes, Vaslav Nijinsky. En aften der, som man mindst ventede det, trak vand.

Hele næste sæson, er nu offentliggjort , sæt en weekend af til en Hamborgtur, togetbilletten koster mindre en en tur til Århus og billetpriserne er 30% billigere end Det Kongelige Teaters.