Hurra hurra hurra hurra hurra

Livingstones Kabinet er musikteater i sin helt egen genre. Grundformen er kabaret, men sangene er tilsat herrekoret HuHaHu (et dadaistisk råbekor) og sære scenebilleder som i billedteatret. Det er poetisk leg med ord og musikalsk laterna magica. Det er dansk og engelsk i en pærevælling. De er helt sig selv.

Forestillingen “Happy Happy” er beskrivelse af den danske nationalkarakter, som værende en storstilet lalleglæde for alt muligt ligegyldigt ingenting. Vore grimme cykler, vores tåbelige hurra hurra hurra fødselsdagssang, vores selvretfærdige selvglæde som et helt landsmøde i det radikale folkeparti. Og en helt masse andre ting, som er mærkeligt dansk, og som jeg selv for mange år siden lagde mærke til, da jeg kom til Danmark igen efter at have være udlændig et par år.

Pete Livingstone ser os udefra med idiosynkratiske og meget engelske briller. Det giver forestillingen slagside, men Kabinettet leverer en gennemført poetisk leg med musik, ord og billeder, som altid er en aften værd – også selvom man ikke forstår det hele.

Teaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurderingTeaterbloggens vurdering 4 teatersæder

“Happy Happy” med Livingstones Kabinet på CaféTeatret
2.-30.oktober 2010,
Billetter
Det kan være en fordel at købe billetter via linket til teaterbilletter.dk, da man får rabat på den tredje forestilling og fremefter købt med det samme brugernavn.